Hey alle.
Så var det vel tid til et nyt indlæg.
December måned er jo bare fløjet forbi, men man må sige at det har været meget anderledes ikke at være i dk til alle de juleting der er sket! Men oplevede dog alligevel krybbespil i kirken.
Nå men vi fik faktisk en af dagene i december lov til først at møde klokken 10, fordi der var risiko for is på vejene. Dejligt nok jo! Man kan godt mærke det her er usa, bare lidt is eller sne og så lukker skolen.
Så var jeg så heldig at slippe for alle mine finals. Havde nemlig kun en dags fravær for det her semester, og havde så en god nok karakter til at jeg kunne slippe. Det betød at jeg faktisk gik frivilligt i skole torsdag og fredag før ferien! Torsdag før havde vi så åbent hus i cosmotology. Vi gjorde rent hele dagen i cosmetology, og så til aften tog Deana så med os hen til åbent hus, hvor hun så det hele osv. Vi havde allesammen lavet et projekt - en håropsætning, så der var sådan en udstilling.
Fredag var så en skoledag hvor vi absolut intet lavede! Men vi udelede så gaver. I blandt junior-pigerne havde vi trukket navnet. Jeg købte gave til Sydney, og Rachel til mig. Havde så også købt til Andrea, Kayla, Fluffy og Blake individuelt da de også gav mig. Fik en masse søde ting! Tøj og smykker ;-)
Ellers har vi i løbet af december været ude og shoppe flere julegaver, fået lavet en masse danske juleting, risalamande, risengrød, spillet en masse spil osv. Har jo også været heldig at kunne åbne pakkekalender hver dag, marias tegnekalender og min skrabekalender, som jeg faktisk vandt... trommevirvel.... 75 kroner på!
Tirsdag før jul var vi til julefest på restaurenten, hvilket var rigtig hyggeligt. og Evelyn og Denise havde været så søde at købe julegaver til mig og Isabella. Victoria Secret parfumer. Duft - strawberry/champagne. Så nu kan jeg så lugte af alkohol! Bare skønt jo. Det er lidt ligesom at holde slik ud for næsen af et lille barn er det ikke?
Men de er virkelig som en stor familie der, og det var rigtig hyggeligt.
Onsdag pakkede vi, og torsdag tog vi så op til Higdon hvor vi hjalp Deanas mor med at gøre klar til jul. Senere kom Phillip og vi tog så til the smoky mountains. Det var mørkt da vi kom derop, så vi kørte rundt i byen og så på alle julelysene. Hele torsdag var vi i Dollywood. Der så vi lysene, juleshowene, prøvede forlystelser og så hvordan Dolly Partons barndomshjem så ud.
Lørdag var det så juleaftensdag. Vi stod op, pakkede osv, og kørte til Higdon. Der var Deanas tætteste familie, og dagen blev tilbragt med telefonopkald til dk, julemiddag og gaveåbning. Det var en hyggelig nok dag, men lidt hårdt at være væk derhjemmefra.
Søndag - julemorgen stod vi op. Billy og Chelzie kom over, og vi åbnede en masse gaver. Bagefter kom Nanny og vi allesammen spiste julemiddag - skinke osv.
Bagefter det spillede vi sådan et videospilting som Phillip fik i julegave.
Derefter tog Deana, Isabella og jeg til Higdon. Der var en masse af Deanas familie, som vi ikke havde mødt før. Dem fik vi så hilst på og der var mad osv. Toby, en af mine gode venner fra tech var så der til en stor overrraskelse, og hans søster Hilary, så der var nogen på vores alder, som vi så var sammen med. Dejligt at få en lille pause fra hypertvillingerne! Da vi kom hjem spillede vi så phase ten, og så var det blevet sent så vi gik i seng.
I dag tog Rachel, Teddy, Jesse, Deidra, Isabella, Andrea og jeg så til Hampton cove. Vi startede ud med at spise morgenmad på sonics og bagefter tog vi hen til rulleskøjte stedet vi allerede har været en gang. Så skøjtede vi ellers i to timer, og tro det eller lad være, men er faktisk blevet ok god til det! Jeg som knap nok kunne stå op den første gang. Bagefter det tog vi så hen i en outlet butik og shoppede, og efter det kørte vi hjem. Mine ben er så ømme! Men vi havde en rigtig god dag.
Nytårsaften skal jeg så over til Deidra som holder "nytårsfest", ja det er selvfølgelig uden alkohol, men tror det nok skal blive hyggeligt alligevel. Der skulle komme en del mennesker, og der bliver lavet bål udenfor osv. Isabella og jeg skal så overnatte der. Hvis altså hendes far giver os lov - vi kan jo være udenlandske spioner for the government - ja han er sådan en! Haha, ej vi har fået lov, så det bliver hyggeligt.
Håber i har haft en god jul og at i får et godt nytår!
http://www.youtube.com/watch?v=CjopqWOCTWs
Ses!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar